Rækkens suveræne tophold AB besøgte os i det fine vejr. På
forhånd en svær kamp, men vi hev det ene point hjem og dermed deltagelse i ELITE
ØST, da de andre resultater løb ind.
AB chokstarter med en kasse efter bare 1. minut. På
kontrabolden efter hjørne smides den igen ind i feltet, hvor en god ven af BSV
scorer på hovedet. Puhaa for en start – og så mod AB.
Og det var også svært resten af halvlegen. AB’s midtbane er
utrolig dygtige til at finde rummene og lægge de giftige afleveringer til den forrygende
frontkæde. Vi sender derfor en venlig hilsen til Marc, der igen var stærk i
målet.
0-2 målet kommer på fejl i opspillet og en lynhurtig kontra,
der afsluttes sikkert foran mål. Men så var det som om AB gik lidt i stå – godt tilfredse med
føringen.
Samtidig kaster vi en redningskrans ud lige før pausen.
David fighter sig til et indlæg fra højre side, og Chriller sætter poten på og
placerer den højt. Set fra sidelinjen var det ingen nem bold. Men det var nemt
at se, at målet gav meget mere tro og selvtillid.
2. halvleg får vi derfor bedre fat i midtbanen og spillet.
Over hele linjen kæmpes der om hver bold, samtidig med at afleveringsprocenten
stiger. Forsvaret får indstillet sig bedre, og hver gang AB’s farlige kanter
bryder igennem, bakker Victor og Jonas godt op. Tror i øvrigt kun, at Jonas
tabte én nærkamp i hele kampen. Stærkt.
David spiller rigtig godt på kanten og bryder gang på gang
igennem. Cirka midtvejs erobrer Oliver en vigtig bold på midten, slår den netop
til David, der finder baglinjen. På det gode indlæg kommer Chriller ”svævende” gennem feltet og scorer sit mål nr. 2 på
hovedet.
Der sker ikke så meget mere udover en meget stor AB chance i
overtid, der kunne have afgjort det hele til AB’s fordel.
1 point til hver af holdene og dermed sandsynligvis en
førsteplads til AB. Med den serie vundne kampe og målscore er det bare at sige
tillykke og rigtig godt gået af de dygtige drenge fra Skovbrynet.
Status for os er 23 point. Og det er faktisk lidt
spooky...for læs: Vi vandt 3-0 over Ølstykke, 3-0 over Allerød, 3-0 over
Birkerød, 3-0 over Espergærde. Vandt 3-1 over Hellebæk. Tabte 0-3 til Farum. Den stod 3-0 ved halvleg mod Hillerød. Slog FREM 3-0. Og vi ender sandsynligvis på en 3. plads. Det er da
Spoooooky med alle de 3-taller.
På forhånd vidste vi, at Farum og AB ville være svære at
holde fra den store pointhøst, og at vores øvrige kampe skulle vindes. Det har
vi overholdt på nær Virum kampen.
Det har ikke altid været lige sprudlende, men med tanke på
hver kamps betydning har vi holdt et fint niveau gennem hele turneringen. Det
har været hård kost, for der har ikke været råd til bare en enkel off-day.
Og det tærer. Men faktisk har vi gennem hele turneringen
holdt fysisk. Det må tilskrives den ekstra træning, et godt sammenhold og en
større trup. Vi har i år derfor i højere grad kunnet holde momentum i kampene.
Dem tæt på holdet ved hvor meget hver dreng har lagt i
træningsiver, indlæringslyst, afbud til Klub 13 fester m.m. Men det har heldigvis
kunnet betale sig.
Jørn og tropperne ramte formen på det helt rigtige
tidspunkt. For de sidste 15 kampe har kun givet 1 nederlag. Til Farum, der i
øvrigt vandt Pokalfinalen over Køge med 6-2. Tillykke til Farum drengene.
Oven i hatten får vi fornøjelsen af deltagelse i SM senere i
måneden. Så alt i alt er det bare at sige:
Fremragende gået Jørn og drenge.