På vej hjem i bilen fik deres udsendte koldsved. ”Åhh nej,
jeg har glemt at købe julegaverne, og jeg har heller ikke fået sat vinterdæk på
bilen”.
Men et tjek på datoen beroligede mig, for jeg var ellers stensikker på, at det
var den 24 december. For med 11
mål, hvoraf mange var rene gaver mindede det grangiveligt om jul.
Skjold trak sejren hjem med de ubegribelige cifre 6-5.
1. halvleg starter med et overtag til Skjold, men på vel kun 1,5 angreb er vi
alligevel foran 3-0. Så var den kamp jo ligesom lukket og slukket, men så
begyndte løjerne og gaveboden.
Og ca. 18 minutter senere og 3 minutter inde i 2. halvleg
var vi bagud 4-3. Det burde ikke kunne lade sig gøre, men det kunne det. Så
udlignede vi, men Skjold slog kontra til 6-4. Ca. 5 minutter før tid kommer vi på 6-5, og derved blev det.
Generelt var det ikke kønt, men underholdningsværdien var
meget høj, men nok kun for tilskuerne.
Så mange fejl i en kamp er sjældent set og vil stensikkert
først ske igen om mange år.
Så det tager vi med ophøjet ro. Og når der endelig skulle være åbent hus, var
det da altid noget, at det var Skjold, der nød godt af gaverne.
Men men men. Mens Skjold kan kikke kraftigt opad i tabellen,
kikker vi nu nedad. Og det kræver hårdt arbejde og stærkt holdarbejde at kæmpe i den ende af tabellen.
Så come on, drenge.